Strategi er nok ikke noget, de helt små virksomheder tænker for meget på. Det er noget, der er forbeholdt de store virksomheder – eller hvad? Vi mener ikke, at det er forbeholdt de store virksomheder, og det er noget, du aktivt skal tænke på. Vi siger ikke, at du skal lave en rapport om din strategi og publicere den på din hjemmeside. Det vi prøver på at sige, er at du skal tænke over, hvordan du anskaffer dine kunder, og hvor meget du er villig til at give for dem. Det kan godt være, at overskriften indeholder ordet linkbuilding, men du kan stille det samme spørgsmål inden for emnerne annoncer, reklamer og mange andre. Dette viser, hvor vigtigt det er at tage stilling til det.
Vent, hvad er linkbuilding overhovedet?
Linkbuilding er en del af SEO, og du hører nok meget om det, hvis du er et aktivt medlem af diverse grupper på Facebook, der handler om iværksætteri. Kort fortalt er effekten af linkbuilding typisk, at du får en bedre placering hos søgemaskinerne, og så kan flere folk finde dig. Aktiviteten linkbuilding er at få links til ens hjemmeside med henblik på den effekt, vi lige har beskrevet. Der er mange måder at lave linkbuilding på, og i løbet af de seneste par år er det blevet meget billigere end før, hvis man tør at kaste sig ud i det selv. Klik her for at læse mere om linkbuilding, og hvordan man gør det billigt.
Derfor bør det være en del af din strategi
Hvis linkbuilding ikke er en del af din strategi, så kan du gå glip af en masse organisk trafik. Denne form for trafik er en af de billigste former for trafik, og dermed er det meget attraktivt at få den. Hvis du på nuværende tidspunkt udelukkende får besøgende på din hjemmeside via annoncer, så er linkbuilding et meget godt supplement til det. Du kommer også til at nå mennesker, der ikke ser annoncer – eller som søger på relaterede termer, hvor du måske har udgivet en artikel om noget, som de har brug for at vide mere om. Herefter kan du konvertere dem til kunder ved at tilbyde dem en eller anden form for ydelse. Det er så en anden del af din virksomheds strategi, som du kan tænke over. Der er mange muligheder, og du skal bare sætte dig ned og tænke over dem – så kommer du meget langt med det.